Verden set med mine øjne

Træningslejren Legacy jeg træner i, er lokaliseret i byen Ubon Ratchathani. Ubon Ratchathani er hjemby for omkring 100.000 indbyggere. Vi er stort set de eneste udlændinge her, så der bliver både gloet, råbt og peget når de lokale ser os. "FORLAAAANG!!", råber de, og jeg tror det betyder udlænding. Eller også kommenterer de måske vores unormale højde? :) Trods det, synes jeg den generelle indstilling til udlændinge her er positiv. Specielt når man kommer lidt uden for storbyen, er udlændinge absolut ikke noget de ser hver dag. Nogen har faktisk aldrig set europæere før, så det er ikke unormalt at de vil have taget billeder sammen med os.



Den første lektie man lærer når man rejser til Thailand som vesterling, er at man altid bliver set som en indkomstkilde. Thai'erne vil til en hver tid prøve at lokke ekstra penge ud af dig. Nogen er mere kreative og svinske i deres metoder end andre. Man skal derfor hele tiden være opmærksom på pris, og der kan forhandles om pris stort set overalt.

Politiet her stopper os hver gang de ser os. Hvis man ikke har hjelm på, får man en bøde. Hvis man HAR hjelm på, får man bøde for ikke at have kørekort. Hvis man så både har hjelm og kørekort, finder de bare et eller andet ved scooteren, som ikke er som det skal være. Bøden er på beskedne 200 baht (32 kr) så det er ikke verdens undergang, men det bliver da irriterende i længden. Derfor har jeg nu fremskaffet en kvittering fra en tidligere bøde som jeg viser dem, og hvis jeg så samtidig nævner jeg er dansker og træner Muay Thai, lader de mig gå uden bøde. Betjentene er meget venlige og smilende, og man kan sagtens joke med dem. Vi får endda lov at tage billeder sammen med dem.

I nærheden af storcentret i centrum af byen, ligger en tatovør ved navn TIK. Tik er en enormt dygtig kunstner og har vundet en konkurrence i sort-hvid tatovering i Bangkok. Min ven Kenneth havde længe haft en drøm om at få tusset sit venstre underben, og efter en masse overvejelser og tanker om design, fik han og Tik udarbejdet et værk, som Kenneth ville lægge ben til. Inspirationen fandt han på et maleri, som hang i et tempel vi besøgte.



De første 2 timer af tatoveringen gik forholdsvis smertefrit, men det var tydeligt at de sidste 4 timer var hårde. Kenneth bed smerten i sig, og det endte med at blive en rigtig flot tatovering. Hvis andre som kommer til Ubon, har tanker om at dekorere sin krop, bør de helt klart kigge forbi TIK's TATTOO SHOP ved BIG-C.



Idag er den første af mine sidste 3 træningsdage. Klokken er lige nu halv 1, og jeg har gennemført dagens første træningspas. Jeg kan mærke kæmpe fremskridt i min teknik og form, og trænerne lige så. Jeg føler jeg har fart og kraft i samtlige teknikker, og jeg smider ingen usikre slag eller spark.



Hvis nogen af jer skulle have misset nyheden på facebook, så regner jeg med en kamp den 3. April i Aabenraa. Jeg er tilmeldt og venter lige nu på en modstander som vil stille op mod mig.

Uanset hvem han er, skal han træne rigtig hårdt for at komme i ringen i bedre form end jeg er.

Jeg vil ikke bare gøre mit bedste for at vinde kampen, jeg vil gøre hvad end der kræves.