Verden set med mine øjne

Jeg er nu rykket videre til en ny træningslejr i byen Ubon Ratchathani, som ligger i det nordøstlige Thailand.

Selvom min rejse helst skulle være alkoholfri, synes jeg godt jeg kunne tillade mig at tage i byen den sidste dag i Phuket. Mest for at sige farvel til alle de fede bekendtskaber jeg har fået mig, på en ordentlig måde. Adam, Bobby og jeg selv, tog først på Hard Rock Café, hvor vi spiste lækker mad og hørte live musik. Senere mødtes vi så med en masse andre gutter fra Tiger på Bangla Road, som er hovedgaden i Patong. Patong kan betegnes, som værende Phukets egen Las Vegas. Man kan stort set finde alt hvad hjertet begærer. Bangla Road, består stort set kun af barer, massagesteder og stripklubber. På gaden går der sælgerer rundt, som prøver at sælge alt fra kæmpe øgler til hatte.

Det hele endte i en ordentlig brandert, hvorefter vi tog en Tuk-Tuk (taxa) hjem. Da jeg kom hjem var klokken 07.00, og min taxa til lufthavnen skulle hente mig kl 09.00. Smart som jeg er, havde jeg endnu ikke pakket min kuffert, hvilket efterlod mig med 2 timer til at gøre mig færdig. Promillen var stadig i højt humør, og jeg ville ønske min pakning var blevet filmet. Jeg havde i forvejen haft svært ved at få tingene til at passe i kufferten hjemmefra, og nu skulle der også findes plads til de ting jeg har købt herovre. I min brandert fik jeg smidt ligegyldige ting, som tandpasta, solcreme og shampoo ud. Ting som intet fylder, men som er ret irriterende at mangle når man kommer frem. Det endte med jeg fandt ud af at der måtte sorteres lidt større ting fra, så alle mine håndklæder røg, og efter at have hoppet febrilsk på kufferten et stykke tid, kunne jeg presse lynlåsen til at lukke.

Derefter tjekkede jeg ud, og i den forbindelse insisterede de på "a picture for the website". Jeg håber ikke billedet bliver lagt ud, og mener heller ikke det vil være god reklame for en Muay Thai camp.

Jeg nåede mit fly og fik adgang med en taske, som vejede 8 kg for meget.

Da jeg kom frem til Ubon, tog jeg en taxa til min nye camp. Da jeg kom frem var der ikke et øje. Jeg gik midt ind på området og råbte "hello?" og efter et par minutter kom der så en dame, og ledte mig op til et værelse. Herefter gik hun, og jeg stod tilbage snotforvirret. Jeg tog det stille og roligt, og fandt stille og roligt ud af at få indlogeret mig. På tidspunktet havde jeg stadig ikke fået søvn.

Da jeg gik ud fra mit værelse, mødte jeg en svensker, som også træner her. Han og jeg kørte ned til en restaurant og spiste noget mad, hvor der også var plads til jeg kunne få svar på et par spørgsmål. Herefter tog vi tilbage, og jeg gik direkte på hovedet i seng. Endelig kunne jeg få sovet min brandert ud.

Dagen efter, blev jeg vækket klokken 06.30 af en klokke der ringede på hele campen. Klokken betød første træningspas. Jeg tog mine løbesko på, og løb rundt om den nærliggende sø. Jeg løb turen, som var 8 km, med en fyr som hed Egon. Vi var de eneste som løb turen uden stop, og overhælede de andre en af gangen, hvilket passede mig helt fint! Efter løbeturen, sjippede vi 20 minutter og skyggeboksede 10 minutter. Så startede dagens træning, som bestod i padwork (en træner holder puder, man slår/sparker på) og bagwork (spark/slag til en heavybag). Efter teknikken, skulle vi udføre 200 frontspark og 200 knæ. Træningen blev rundet af med 200 pushups og 200 situps.

Efter træningen ringede klokken igen 09.30, og vi spiste morgenmad. Jeg mødte en anden dansker, som tilfældigvis kommer fra den samme klub, som jeg selv hjemme i Danmark, og efter maden tog vi sammen med 2 andre ud til et storcenter, hvor jeg kunne købe alle de ting jeg så dumt havde smidt ud under pakningen af min kuffert.

Klokken 15.30 ringede klokken så igen til eftermiddagstræning. Træningspasset bestod, udover alt det samme fra morgentræningen, af 8, 5 minutters runder med sparring. Jeg fik givet nogen på munden, lige så vidt som jeg modtog en hel del!

Jeg var udmattet efter træning, men aftalte alligevel at slutte min computer til storskærm, så vi kunne se det seneste UFC-event om aftenen. Det virkede som en fin måde, at gøre et godt indtryk, når nu man var ny.

Næste morgen vågnede jeg klokken 5, med en kæmpe vabel under højre fod. Smerten tillod mig ikke at sove videre, så jeg tog et koldt bad, og humpede ned og så solopgang. Træning blev det ikke til, men i stedet tog vi til en pool, som ligger i forbindelse med et hotel i byen. Her fladede vi ud det meste af dagen, men var tilbage til eftermiddagstræningen.



Det er anderledes at træne her i forhold til Tiger, fordi vi ikke er nær så mange mennesker. Sparringen er hårdere end den var i Tiger, så det er med at holde hagen nede. Når det kommer til faciliteter og rengøring af samme, er kvaliteten i Tiger en del højere. Alt i alt er jeg dog stadig vild med begge camps, da de har hver deres charme.

Ugen vi nu har taget hul på, står på sten hård træning, hvor jeg vil forsøge at presse min krop. Efter denne uge vil jeg så bedømme om en kamp er den rette beslutning. Jeg regner dog stærkt med at holde mig nogenlunde skadesfri, så jeg vil kunne træde i ringen omkring d. 20/3.

Jeg sætter pris på hvert sekund her, og jeg elsker min dagligdag som den har været gennem den sidste måned og som den stadig er. HAR ALDRIG HAFT DET BEDRE :)