Privat lektion nummer 1

lørdag den 30. januar 2010
Idag har jeg været til min første træning med privat træner. Han fik finpudset en hel del på mit game, som mere eller mindre er sat efter MMA. Muay Thai har f.eks. et andet stance, da man ikke behøver bekymre sig om at blive taget ned. Jeg føler jeg fik en hel del ud af den 1½ time lektionen varede, og glæder mig enormt meget til mere af den slags. Imorgen er der hviledag på lejren, men jeg har aftalt med den højest rangerede af trænerne, at han skal undervise mig alligevel. Han bliver kaldt Mac og har status som "Ajarn", som betyder Master Instructor. Ajarn Mac havde sin første første kamp som 10-årig og har over 200 kampe bag sig. Af dem har han vundet ca. 150, hvilket vidst nok indikerer, at han ved hvad han taler om!

Som de fleste af jer ved, gik min finger af led under træning et par uger før jeg skulle afsted. Den er stadig ret hævet, og er endnu ikke klar til MMA træning hvor man skal holde fast i sin modstander på en helt anden måde end man skal i Muay Thai (thaiboxing). Jeg håber på den bliver det, når jeg rejser videre om ca. 3 uger til det nordlige thailand, og en anden camp med dygtige MMA trænere/udøvere.


Efter træning mødte jeg en dansker, som sjovt nok træner i samme klub som jeg selv hjemme i Danmark. Vi aftalte at tage til stranden, og spise noget mad på vejen. Det eneste problem var, at han havde lejet en scooter og det havde jeg ikke. Jeg havde været meget i tvivl om hvorvidt jeg skulle leje en scooter eller ej, pga. den vanvidskørsel Thai'erne har. Derudover kører man i venstre side af vejen, hvilket også kan forvirre en smule. Jeg besluttede i sidste ende at prøve det af, og er indtil videre sluppet levende fra det, trods knallertens topfart på 130 og mangel på speedometer. (måske sku du ikke have læst det sidste mor :-))

Vi stoppede ved et lille thaisted, som så meget traditionelt ud. Maden var utroligt lækker, med smagsnuancer som var stærke, og nogen mere syrlige. Man sad på gulvet og spiste, og det synes jeg var SÅ fedt at prøve. Den thailandske kultur, anser fødderne for at være beskidte, og derfor skal man sidde med dem under sig, i f.eks. skrædderstilling.


Da vi havde spist, kørte vi til Kata Beach. En rigtig bountystrand, som man ser dem på film. Ved stranden sælger de en hel masse forskellige drikkevarer og frugter, som f.eks. friske kokosnødder, man kan drikke mælken fra. En delikatesse uden lige, som alle burde smage!


1 Responses to Privat lektion nummer 1

  1. MOM Says:

    Hej Rasmus

    Du har ikke engang været væk en uge og har allerede oplevet en hel del. Det lyder som om du er kommet på den rette hylde mht træning og udfordringer på den front - og hvis den største trussel fra dyrelivet i Thailand er en frø.... ja så går det nok.

    Kan forestille mig at varmen er svær at vende sig til - men svært at tage alvorligt set fra en nordboers side med 50 cm sne i baghaven - så ingen medlidenhed her fra.

    Når det så er sagt - er jeg glad på dine vejne for at du i sin tid tog beslutningen om at tage afsted - det bliver en oplevelse for livet, så nyd det bare - MEN DROP DEN SCOOTER!!

    Hav det rigtig godt min skat - love you.

    MOM

Send en kommentar