Første træning

torsdag den 28. januar 2010
Jeg blev vækket af mit vækkeur kl 06.30 imorges. Derefter gik jeg i bad og spiste morgenmad på træningsfacilitetens restaurant. Igår spiste jeg mit første måltid på restauranten, som var en kyllingeret med ris og grøn karry. Jeg var totalt udkørt og havde sovet stort set hele dagen, så da jeg smagte på retten og det begyndte at brænde som ind i helvede, havde jeg mest lyst til at gå tilbage i min bungalow med aircondition. Jeg prøvede forgæves at dulme krydderiet med mælk og soya, men lige meget brændte det. Tjenerne/kokkene syntes tydeligvis det var det sjoveste nogensinde, og har stadig ikke glemt det.

Min bungalow er utrolig simpel og indeholder kun det mest nødvendige. Badeværelset er absolut ikke noget at råbe hurra for. Toilettet bliver ved at stoppe, så når man skylder ud, løber "det hele" ud over gulvet. Jeg fortalte om problemet i receptionen, og de sendte en ansat over. Han gik ind på toilettet, trak ud præcis som jeg havde gjort, og herefter løb alt vandet ud som det skulle. Herefter trak han på skulderen og jeg stod tilbage og lignede en idiot.

Dyrelivet er utrolig rigt her. Her er fyldt med insekter fra den omkringliggende regnskov. Hver gang jeg åbner døren ud til mit toilet, sidder der et nyt dyr og stirrer på mig. Igår var det en frø der havde forvillet sig ind i min bungalow. Den så underlig ud, så jeg var i tvivl om den måske var giftig. Jeg tog min skraldespand som skjold og en kniv i den anden hånd, og gik til angreb. Frøen reagerede ved at puste sig op til en kæmpe bobbel, hvilket var rigeligt intimiderende for mig og jeg bakkede hurtigt væk. I sidste ende, måtte jeg ligge min skraldespand bag frøen, og ved hjælp af bidet-spuleren, kunne jeg sprøjte den op i skraldespanden. Jeg er SÅ glad for ingen så mig i den givne situation!

Mit første træningspas var klokken 08.00 imorges. Træningen varede 2½ time og var noget af det hårdeste jeg har prøvet. Vi startede med en kort opvarmning. Herefter blev vi delt op 2 og 2 til en sparringsrelateret øvelse med slag, spark og forsvar mod de 2 ting. Næste øvelse var ren bearbejdelse af heavy bag, med en instruktør som råbte og skreg. Hans råben og skrigen fik jeg også glæde af, da jeg derefter skulle slå på pads (slagpuder), som han holdt. Han kommanderede kombinationerne, og jeg udførte dem. Han gav mig utallige gange armbøjninger, og i slutningen af øvelsen havde jeg lavet over 100. Trætheden havde på dette tidspunkt meldt sig, og den gik hånd i hånd med mit væskemangel. Sparring (kamptræning) var næste øvelse.

Vi kørte 5 gange 3 minutter med skiftende partnere. I 3. runde af de 5 begyndte jeg at blive meget svimmel og det sortnede for mine øjnene. Jeg drak en halv liter vand i en kort pause, og fortsatte. Det var bare ikke sidste øvelse. Nu skulle vi udføre 200 spark med begge ben på heavybaggen. En af trænerne gik rundt med en bambuspind, og da jeg under spark nummer ca. 50, kom til at tabe parraderne, fik jeg lov at mærke hvordan sådan én kan svinge. Mine parrader blev oppe resten af sessionen.. Træningen endte med 100 mavebøjninger og 100 armbøjninger. Jeg fuldførte dem, og måtte forlade måtten herefter, fordi jeg var nervøs for, om jeg mon kunne holde min morgenmad i mig. Meget lærerig og konditionstrænende lektion, og den gentager sig kl 4 idag. For i kan få en idé om hvad der skal til for at blive træner her, vil jeg vise jer denne video:

video

3 Comments

  1. Anonym Says:

    Hej Rasmus,

    Fedt at du blev bange for en frø! Det kunne du da også godt, have postet et videoklip af. ;)
    Men fedt at læse om, hvordan det går og hvad du foretager dig derovre.

    PS. Jeg kunne fortsat godt efterlyse, en lidt lysere baggrund på bloggen, hvis det altså er muligt.

    //Morten Tamstrup

  2. Philip Says:

    Crazy vid man..those guys are serious business ;)

  3. Anonym Says:

    Hey Pultz :)

    Er du gal han går til den i videon ham gutten der !!!
    Fik du sparret med ham ? I så fald vil jeg gerne se nogle blå mærker ;)
    Hahaha...
    Puha mand det må svie godt sådan et slag med en bambuspind der !

    Det virker til at du er faldet fint til, fedt nok.
    Glæder mig til at høre mere :D

    -Tinny

Send en kommentar